Vedtægter for Kolding Sportsfiskerforening
Underskrevne vedtægtermarts 2022 kan ses her
- 1. Foreningens formål og hjemsted.
- Foreningens formål er at skaffe medlemmerne bedst og billigst adgang til at drive fiskeri i de i Kolding og omegn værende fiskevande.
- Foreningen samarbejder med Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Foreningens hjemsted er Kolding.
- Foreningen er en sammenslutning af sportsfiskere. Som medlem kan optages enhver uberygtet dansk statsborger samt statsborgere fra det øvrige Skandinavien og EU, der er fyldt 18 år og opfylder danske såvel som egne nationale bestemmelser for udøvelse af lyst / sportsfiskeri.
- Maksimum 10 % af foreningens medlemmer kan være udenlandske statsborgere, og de har ikke stemmeret ved foreningens generalforsamling.
- Indmeldelse foregår via foreningens / DSF web-side. Bestyrelsen kan annullere en optagelse. Denne afgørelse kan indankes for en generalforsamling.
- Personer fra samme husstand, der i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse som medlem af foreningen, kan optages på et familiemedlemskab. Et familiemedlemsskab sammensætning og kontingent fastsættes af bestyrelsen
- Aktive sportsfiskere, der ikke ønsker at benytte foreningens fiskevande, men som ønsker at støtte foreningen og deltage i foreningens øvrige aktiviteter, kan optages som medlem med begrænset fiskeret (det gamle å-løb ved stadion) eller uden fiskeret. Medlemmer med begrænset fiskeret eller uden fiskeret har ikke stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen, men har derudover samme rettigheder og pligter som medlemmer med fiskeret.
- Enhver, der ønsker at støtte foreningens formål, kan optages som passivt medlem. Passive medlemmer har ikke fiskeret og stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen, men kan deltage i sociale aktiviteter i foreningen.
- Søfiskere har tale og stemmeret i forhold der udelukkende omhandler Harte- Donssøerne. Søfiskere er ikke valgbare på generalforsamlingen.
1.Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der skal afholdes hvert år inden udgangen af marts.
- Dagsorden skal indeholde:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning for godkendelse
3) Regnskab for godkendelse.
4) Fastsættelse af kontingenter.
5) Indkomne forslag
6) Valg til bestyrelse og revisorer iht. vedtægter §4 stk. 3-4-5
7) Eventuelt.
- Indkaldelse til generalforsamlingen offentliggøres på foreningens hjemmeside og / eller ved direkte mail senest 14 dage forud
- Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest d. 1. februar.
- Enhver beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal, når ikke andet er nævnt i disse vedtægter.
- I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Ved forslag til bestyrelsespladser o.l. foretages der ved stemmelighed lodtrækning mellem kandidaterne med lige mange stemmer.
- I tvivlsspørgsmål vedrørende stemmeafgivning, træffer dirigenten den endelige afgørelse.
- Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller når ¼ af de aktive medlemmer skriftligt til bestyrelsen indsender anmodning derom. En sådan generalforsamling skal afholdes senest 14 dage efter anmodning og indkaldes på foreningens hjemmeside og / eller ved direkte mail senest 7 dage forud
- Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 7 medlemmer, der alle vælges af generalforsamlingen.
- Foreningen tegnes af bestyrelsens formand samt to medlemmer af bestyrelsen, med ansvar over for generalforsamlingen.
- Formanden og kassereren vælges direkte af generalforsamlingen, den øvrige bestyrelse konstituerer sig efter valget.
- Der vælges endvidere på generalforsamlingen 2 revisorer, 1 fanebærer, samt 2 suppleanter til bestyrelsen og 1 revisorsuppleant.
- Alle valg er toårige. Der vælges skiftevis formand samt 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant eller kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer samt suppleant. Revisorer og revisorsuppleant vælges sammen med kassereren.
- Ved et bestyrelsesmedlems frafald tiltræder suppleanten straks og sidder, til det pågældende medlem var på valg.
- Sekretæren fører forhandlingsprotokol over samtlige møder. Protokollen underskrives af formanden.
- Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg bestående af ikke medlemmer, når det skønnes påkrævet. Bestyrelsen kan antage og afsætte fiskeriopsynsmænd i det omfang, det skønnes nødvendigt.
- Alle valg under § 4 skal være danske statsborgere
- 5. Kontingent og regnskab.
- Seniorkontingent fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen. Bestyrelsen kan dog fastsætte en seniorkontingentstigning på max. 5 %.
Øvrige kontingenter, mult og indskud fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at bevilge kontingentnedsættelse eller fritagelse for kontingent for særlige grupper. Kontingentet skal være indbetalt senest den 1. februar.
- Udmeldelse skal ske skriftlig til kassereren skriftlig senest 1. januar.
- Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet føres af kassereren og forelægges på generalforsamlingen i revideret stand.
- Regnskabet revideres af foreningens revisorer og bilagene skal være godkendt af formanden. Revisionen skal være afsluttet senest 10 dage før generalforsamlingen.
1.Foreningen opretholder en juniorafdeling.
- Medlemmer må ikke uden bestyrelsens samtykke leje fiskevand, der tilhører Kolding Sportsfiskerforening eller andre under Danmarks Sportsfiskerforbund værende foreninger.
- Ethvert medlem har pligt til at tilbyde evt. leje af fiskevand til Kolding Sportsfiskerforening, før vedkommende selv indgår i et lejemål. Dette gælder dog kun inden for Kolding Fjords afstrømningsområde.
- Alle medlemmer er berettiget til at kontrollere andre fiskende i foreningens vande.
- Børn under 10 år kan i følge med et medlem med fiskeret, der er fyldt 18 år, fiske frit i foreningens fiskevand. Bestemmelsen giver ikke medlemmer adgang til at medtage børn som led i deres ansættelse i institutioner eller lignende.
- Alle medlemmer skal senest den 1. december hvert år indsende fangstrapport, elektronisk eller skriftlig over fisk fanget i foreningens fiskevand. Udeladelse heraf medfører betaling af mulkt fastsat af bestyrelsen.
- Dagkort/medlemsbevis og statstegns nr. skal bære synligt ved fiskeri, eller ligge klar til fremvisning på mobilen, mangle medføre hjemsendelse
- Bestyrelsen kan ekskludere et medlem af foreningen, såfremt denne ikke overholder foreningens og forbundets love, eller denne på anden måde skader foreningen. En eksklusion skal forelægges på den førstkommende generalforsamling til endelig afgørelse. Et ekskluderet medlem har ingen rettigheder i foreningen eller til dennes midler.
- 8. Ændring af love og vedtægter
- Ændring i disse love og vedtægter for Kolding Sportsfiskerforening kan finde sted på enhver generalforsamling når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer derfor. Forslag til lovændringer skal være optaget på dagsordenen.
1 Opløsning af Kolding Sportsfiskerforening kan kun finde sted, når det vedtages på en dette ene punkt på dagsordenen, ekstraordinær generalforsamling med mindst ¾ af de fremmødte stemmer.
- Ved foreningens opløsning tilfalder alle dens midler Danmarks Sportsfiskerforbund til ophjælpning af fiskebestanden i vore ferske vande.
Disse love og vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen, Kolding i januar 1975. Revideret i marts 2007, marts 2011, marts/april 2012, dec. 2013, marts 2015, marts 2018, juli 2021, marts 2022