Iltsvind

Web-konference om iltsvind i Lillebælt og omkringliggende farvande

Onsdag den 2. december 2020 kl. 16.30 UTC+01-18.30 UTC+01
Offentlig · Organiseret af Naturpark Lillebælt og Det Grønne Fredericia
Onlinebegivenhed
http://avcenterlive.dk/severin  
De nyeste målinger af iltindholdet i de danske farvande viser massivt iltsvind. Selv langt hen i oktober er der målt iltsvind i det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav. Det har alvorlige konsekvenser for livet i havet.
Ilt er grundlaget for alt højere liv – også i havet. Iltsvind i havet opstår, når der forbruges mere ilt, end der tilføres. Det sker typisk i bundvandet i lagdelte vandmasser, som er udbredte i de indre danske farvande. Udbredt iltsvind opstår i områder, der stærkt belastet med næringsstoffer, og er den ultimative miljømæssige konsekvens af eutrofiering.
Det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav er særlig hårdt ramt af iltsvind.
”Iltsvind forringer livsbetingelserne for dyr, planter og fisk. Ved alvorlige iltsvind frigiver havbunden svovlbrinte, der er yders giftigt for planter og dyr. Iltsvind påvirker derfor både ålegræssets dybdegrænse og bunddyrs tæthed og sammensætning – altså de biologiske indikatorer, der indgår i vurderingen af miljøtilstanden i henhold til vandrammedirektivet, ” siger Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er ansvarlig for de nationale iltsvindsrapporter.
”Når vi ser tilbage på data gennem de sidste 30 år, kan vi desværre ikke se nogen væsentlig forbedring af iltforholdene i de danske farvande,” fortæller Jens Würgler Hansen.
Han er sammen med Morten Holtegaard Nielsen, indehaver af Marine Science & Consulting, hovedtalere ved konferencen om iltsvind som afholdes af Naturpark Lillebælt og Vores Natur – Under vandet.
De to oplægsholdere vil bl.a. fortælle om, hvordan iltsvind opstår, iltsvinds rolle i medielandskabet, overvågning af iltsvind og den historiske udvikling gennem de år, hvor der er målt på iltindholdet i de indre danske farvande. Desuden vil de omtale resultater fra et næsten afsluttet forskningsprojekt, støttet af VELUX FONDEN, om de seneste opdagelser om iltsvind, hvor de vil komme ind på iltsvinds dynamik og præsentere væsentlige overvejelser vedrørende overvågning af iltforholdene i de danske farvande.
PROGRAM
16.30 – Velkomst ved formand for Naturpark Lillebælt Peter Storm
16.40 – Jens Würgler Hansen, Seniorrådgiver Aarhus Universitet
17.15 – Spørgsmål og dialog
17.30 – Pause
17.35 – Morten Holtegaard Nielsen, Marine Science og Consulting
18.10 – Spørgsmål og dialog
Arrangementet er støttet af Nordea-Fonden, VELUX FONDEN, Åge V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden