Så er juniorhytten indviet og er allerede taget i brug af vores KS-juniorteam. De er i denne weekend 11 – 13 september sammen med deres foreningsvenner fra Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Vejle i et weekendarrangement som Kolding Sportsfiskerforening i år danner ramme om. Vi er utrolig glade for at Nordjyllandsfonden valgte at støtte netop vores projekt med knap 100.000, - til opførelsen af en bålhytte til madlavning og almindelig hygge og samvær for juniorer, som søger ud i naturen.
Indvielsen blev foretaget af næstformanden for Fritid og Idræt Jan Skræddergaard, som selv har en lystfisker i sig fra barnsben. I sin tale fremhævede Jan Skræddergaard det arbejde som Peter Graff Madsen og juniorinstruktørerne har lavet i de sidste år for juniorerne i Kolding Sportsfiskerforening som betydet at juniorerne i dag udgør 106 ud af 470 medlemmer. Så en stor tak til dem og naturligvis også til de mange der har ydet en indsats for at få bålhytten skruet sammen.
Her er de sidste foto fra indvielsen.
Her sidder Næstformanden for Fritid og Idræt Jan Skræddergaard og æresmedlem Niels S Knudsen og hygger sig i bålhytten lidt før indvielsen.
Voers naboer var naturligvis inviteret og de kom med en rigtig smuk gave, som vi i mange år fremover vil kunne glæde sig over – en plantekasse med æbletræer.
Tak til alle dem som har deltaget og eller har ydet en indsats.
Vi ønsker alle det bedste for vores juniorer fremover.
Kære juniorer husk hvor i kom fra og pas godt på Kolding Sportsfiskerforening i de kommende år.
Kolding Sportsfiskerforening