Vis Hensyn Når Du Fisker Ved Kysten

Vis hensyn når du fisker langs kysten

På foranledning af en grundejer  

Når vi som lystfiskere dyrker kystfiskeriet, er der nogle hensyn at tage til dem, der bor lige ud til kysten.

Hvad enten de pågældende grundejere har strandret eller ej, så er det ikke fint at tage ophold lige ude foran deres beboelse, slet ikke at forrette sin nødtørft. Der er masser af plads, hvor der kan tages ophold mv., så det ikke genere nogen. Her er et pluk fra naturbeskyttelsesloven, som er fin at have i baghovedet.

Fakta: Naturbeskyttelseslovens § 22

  • 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.

Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.