Mandag d. 25. maj 2020 ved Kolding å var Thomas Olsens dag.
Dagen startede godt, havde fri og ungerne var taget i vuggestue og skole, og kæresten var på arbejde. Startede med at køre ud til Ejstrup, hoppe i fisketøjet og rigge fiskestangen til.
Startede med at gå opstrøms fra parkeringspladsen, gik et par hundrede meter og kastede langs egen brink og ud i renderne.
Så kom jeg til et lille blødt, men dybt sving. Stod ca. 10 meter fra svinget og lagde et kast ind langs egen brink i svinget.
Jeg lod min FC kondom spinner, med helikopter rig, falder i 2 sekunder, og startede derefter indspinningen langsomt. Der var ikke gået 3 sekunder efter starten af indspinningen før at jeg mærkede et godt rusk i stangen. Først troede jeg, at jeg havde fanget nogle planter på bunden, men så kom trækket, og der indså jeg at det var fisk jeg havde på. Jeg spinnede ind og gik langsomt imod der hvor jeg fik bid.
Jeg så ikke fisken de første 5 min da den bare trak mod bunden, og min bremse var forholdsvis løs. Men så viste den sig, og så begyndte mit hjerte at banke. Det var en flot havørred jeg havde på krogen. Jeg spændte bremsen lidt mere for at trætte på den, og samtidig bøvlede jeg med mit net på ryggen. Jeg kunne ikke få det foldet ud, så efter at have trættet den i 10 min mere, besluttede jeg mig for at kane den ind i det sammenfoldede net. Det lykkedes og jeg fik den op på land. Det var en flot havørred på 62 cm, og 2,8 kg.

Jeg gik tilbage til bilen og dækkede fisken til for at ville fiske videre. Intet mere held på dette tidspunkt, så jeg tog hjem og ordnede lidt i huset.
Efter et par timer hjemme med huslige pligter, kedede jeg mig lidt, og der var jo alligevel et par timer til at jeg skulle hente børnene.
Så jeg tog ned til Ejstrup igen for at nyde vejret og fiske lidt. Denne gang gik jeg så nedstrøms parkeringspladsen med en Orange wobler fra Rapala, flydende.
Jeg fiskede langs egen brink et godt stykke ned, indtil jeg kom til nogle lidt dybere huller og prøvede at affiske dem lidt. Det gav en fin bækørred på 27-28 cm, som fik sin frihed igen.
Så var dagen jo reddet, en fin havørred og en flot bækørred på anden tur den dag. Jeg besluttede mig for at ville fiske det sidste af, helt ned til det sidste sving.
Og i mit hoved havde jeg allerede bestemt mig for at det ville blive mit sidste kast den dag. Så jeg lagde et kast langs egen brink, helt i ydersiden af svinget.
Startede indspinningen efter at have ladet wobleren drive lidt med strømmen, og var lige ved at kollidere med egen brink, MEN så skete det.
Ud fra egen brink i midten af svinget, kom en meget stort sølvglimt. Jeg nåede at tænke fedt, det er en ret god dag. Så så jeg den, det var en KÆMPE sølvfisk.
Jeg gik i panik, for jeg kunne godt se den var meget stor, større end den jeg fik tidligere. Jeg kæmpede med den i 15 min i svinget, frem og tilbage.
Denne gang svigtede nette mig ikke, det foldede ud i første hug, og jeg fik taget mig sammen til at trætte fisken det sidste. Jeg kanede den i nette og løftede den op på græsset.
Her sad jeg så, med en KÆMPE havørred, helt sølvblank som havde rette min trekrog ud på den wobler jeg fangede den på.
Jeg målte den til 72 cm på stedet, tog den med til bilen og pakkede den ind og kørte ud for at hente børnene.

Da jeg så målte den hjemme var den 70 cm. Så jeg vælger at sige at det er nok de 70 cm der var mest korrekt, den vejede 4,5 kg.

Min største havørred nogensinde. Nok mit livs fisk. Og en dag jeg aldrig nogensinde vil glemme.
Det skal så lige siges det kun er mit 2. år som medlem i Kolding sportsfisker forening, og å fiskeri for mig er ret nyt. Men jeg er af den nørdede natur, så hvis jeg går op i noget, så er det ned til mindste detalje.
Og denne dag bekræfter bare at hvis man bliver ved, så skal lykken nok tilsmile dig en dag. Det gjorde den for mit vedkomne den dag.
Mvh Thomas Olsen