Hjennelavet Frödin

Mandag aften 22.30 på en hjemme lavet Frödin FITS Tube Turbo Brass rørflue

Efter endt bestyrelsesmøde i foreningen gik turen til Trudsbro. Da det var første tur i åen, skulle stangen pakkes ud af rør og pose for at blive rigget til. Når det er gjort, så er den klar til hele resten af sæsonen. På en fluebindeaften i klubben lavede vi rørfluer med Frödins ¨FITS Brass Turbo Tubes. Det er et ca. ø5 hoved med et 3mm cylindrisk stykke foran hvor fluen bindes. Hovedet sørger for at give fluen fylde. Så laves der en særskilt krop/hale efter egne ideer. Så fluen er todelt og kan kombineres efter ønske. jeg bruger en kraftig st. 12 trekrog.

Frödins hoved koster spidsen af en jetjager, så jeg har selv bikset noget sammen af en messingskive og et plastrør. Det virker fint

Efter en ½ times fiskeri på det øverste stykke kom hugget.  Fisken valgte at kæmpe for at holde sig ved bunden, så i de første 10 minutter fik jeg kun halen at se nogle gange. Jeg har prøvet det før med en lignende fisk. Så et hårdt konstant pres mens den stod på hovedet. Til sidst da trætheden begyndte at melde sig, kom der mere til syne, og det så bare godt ud. Et par meter længere nede var der en lille sandbanke som jeg kunne stå på. Frem med fangstnettet, sådan et klap ud net. hvor netposen kan sætte sig i klap ud systemet så posen kun er i halv størrelse, og når nettet så ikke er for stort, bliver det bøvlet. Men det gik og den blev landet. En fin sølvblank hunfisk på 75 cm og 4,950 kg. og en glad fisker.

Der blev indberette på stedet i DTU-Aquas "Fangstjournalen.dk" Her kan jeg så senere se nøjagtigt hvor fisken blev fanget, tidspunkt samt vind og vejr. Man kan også tage et foto, så det er tilknytte fangsten. Hjemme er den så lagt ind på foreningens fangstrapport.

Knæk og bræk 

Torben Lindholst