Krebsetegn1

Krebsefangst og krebsegilde den 24. august 2024. KL. 10-17 samt nye regler for krebsefiskeri

Kolding Sportsfisker Forening afholder krebsefiskeri i Kolding Å, med efterfølgende krebsespisning ved åen lørdag den 24. august 2023.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Ejstrup lørdag den 24.8 kl. 10.

Her fordeler vi de forskellige fiskepladser i åen, så vi bliver spredt jævnt ud langs åen.

Vi fisker med en krebsebrik og madding efter den invasive art Signalkrebs.

Klubben har en del krebsebrik vi låner ud på dagen. Alternativt kan I købe jeres egen hos Kolding Jagt og Fiskeri. De koster fra 80 kr. og opefter.

Når vi har fanget nok krebs bliver samlet i en stor pulje og tilberedt i fællesskab ved åen.

Derefter hygger vi os med frisktilberedte krebs og lidt tilbehør.

Prisen er 30 kr. pr. voksen til dækning af tilbehør. Juniorer spiser gratis.

Medlemmer kan til dette arrangement tage familien med, når de i familien der ikke er medlemmer køber dagskort.

Klubben sørger for at der kan købes et glas kold hvidvin, øl og sodavand til spisningen.

Medbring

-     Gyldigt fiskekort til Kolding Å

-     Krebsebrik (Hvis I har jeres egen)

-     En stor balje til fangsten.

 

Klubben har madding med til krebsbrikken.

Så tag hele familien med til en hyggelig dag, ved åen. Det er fiskeri alle kan være med til.

For at have lidt overblik over hvor mange der kommer, er tilmelding krævet.

Send en mail til larspp@me.com med hvor mange I skal fisker, hvor mange der skal spise med og om I vil låne en krebsebrik.

 

Nye regler for krebsefiskeri.

I forbindelse med at vi fik forlænget vores fiskeaftale med lodsejerforeningen her i foråret 2024 for de næste 10 år fik vi krebsefiskeri med i aftalen. Reglerne ser således ud:

Krebsefiskeriet er forbeholdt medlemmer.

Der må fiskes med en krebsebrik pr. person.

Der må fiskes fra Frueholt jernbanebro og nedstrøms til Vestre Ringgade.

Der må fiskes fra solopgang til solnedgang.

Krebsebrikken er monteret med line for enden af en stang.

Agnfisk skal komme fra samme vandløb.

 

I forbindelse med at vi har lavet reglerne, har det været vigtigt, at de er udformet, så evt. konflikter mellem det stationære krebsefiskeri og det sædvanlige fiskeri undgås.

Vi har valgt at krebsefiskeriet skal være et medlemsgode og derfor udelukkende er for vores medlemmer.

Ved ovennævnte krebsegilde har vi valgt at medlemmer kan tage deres familie med når de fisker på dagkort. Så må vi håbe på at der er nogen der får smag for fiskeriet og får tegnet et familiemedlemsskab.

Et godt råd er at du gemmer hoved og ben fra fangede havørreder i fryseren til agn til en krebsetur.