IMG 20220926 083154

Kolding Sportsfiskerforening - involveret i deres første bankkup

Kolding Sportsfiskerforening ’s vandplejeudvalg har mandag d. 26. september 2022 lavet et længe planlagt bankrøveri i Kolding Stenbank med accept af bankbestyrer Henning Bech-Larsen.

   

De 5 m3 minder sten og 1 m3 større sten blev henter mandag morgen kl. 8:00 yderst på Sydhavnen, hvor Kolding Stenbank holder til.

Formålet med stenene var at sikre en let passage for havørrederne til deres ynglepladser, som bl.a. ligger opstrøms i Frueholt Bæk fra station 24 på ørredkortet. Problemet var, at der var et mindre styrt lige efter røret som føre Frueholt Bæk under Eliasens vej. Styrtet er nu lavet til en jævnt stigende strækning over 3-4 meter, som ørrederne let kan passere, på deres vej til den øverste del af bækken.

Som der fremgår af billederne, ser det lidt sjovt ud lige nu, fordi hulrummene i den nye stenbund ikke er fyldt op med sand og ler. Så vandet løber lige nu nede mellem stenen; men nogle dage med en god gang regn vil få fyldt hulrummene ud med sand og ler og så er vandvejen klar til at tage imod gydelystne havørreder på deres gydevandring under Eliasens Vej og op til de yderste dele at bækken.

 

Kolding Stenbank

Det er Kolding Kommune og Naturpark Lillebælt, som står bag stenbanken. Vi ligger på Kolding Havn, som har stillet et areal til rådighed for Kolding Stenbank. Hvis du ønsker at donere sten, skal du aftale nærmere med stenbankens bestyrer. Henning Bech-Larsen på henbe@kolding.dk eller telefon: 21 77 15 30

Stenbank bestyre Henning Bech-Larsen med sine medarbejdere.