Casper Frederiksen 75 5,0 2020 08 07...J...Peg

Første dag i ferien

Fredag ankom jeg ved Ejstrup omkring kl 22:00 og kunne konstatere, at vi for engangsskyld ikke var mange fiskere denne nat.

Fik pakket ud og nød en kop kaffe inden jeg skulle i gang. Ejler drejede ind på parkeringspladsen og snakken gik lystigt ind til han også var klar til at gå i gang. Vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvor vi hver især skulle fiske. Ejler besluttede efter lange overvejelser for at køre til Tudsbro, og jeg gik mod skoven for at fiske dette stræk. Jeg havde lige fisket igennem poolen, da jeg kunne høre Svend Erik bag mig. Han havde startet længere oppe i systemet. Vi snakkede lidt på afstand, og da han nærmere sig spurgte han, om jeg havde mærket noget. Jeg nåede lige at svare, at jeg intet havde mærket, da fluen blev taget kontant ved egen kant.

Første vurdering var, at det var en fisk på 55-60 cm, men den gik hurtig dybt og tungt, og vi måtte revurdere og konstatere, at den nok nærmere var 65 cm. Da fisken for første gang viste sig ved egen kant, måtte vi nok engang revurdere og konstatere, at vi var på den anden side af 70 cm.

Efter en rolig kamp hvor fisken gik tungt kunne Svend Erik i første forsøg lande fisken 🎣🎣

Fisken blev målt og vejet ved bænken til 75 cm og lidt over 5 kg 🎣🎣

Knæk og bræk derude 👍

Mvh  Casper Frederiksen