Fiskedød i Harte-Dons søerne
Opfølgning på rundskrivelser om fiskedød op arten flire i Harte-Dons søsystemet
Omkring påsken blev der observeret fiskedød for arten flire i hele Harte-Dons søsystemet.
Vi kontaktede Miljøtekniker Sten Bøgild Frandsen Kolding Kommune. Han fik miljøvagten ud for at tjekke iltforholdene i søerne. De var OK.
Umiddelbart efter påske tog Sten ud til søerne for at fange et antal halvdøde flire. De blev pakket på køl og sendt ekspres med GLS til DTU-Aquas laboratorie for fiskesygdomme i København, hvor to laboranter sad klar til at analysere fiskene for at finde årsagen til den konstaterede fiskedød på arten flire.
Her er svaret fra laboratoriet med et par ord fra Sten
Hej Torben
Som aftalt sender jeg dig hermed rapporten fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.
Desværre fandt de ikke frem til en entydig årsag til den store død blandt flirerne i Harte-Donssøerne.
Men omvendt har de ikke kunnet påvise en række fiskevirus sygdomme.
I er velkomne til at lægge resultatet og rapporten på Kolding Sportsfiskerforenings hjemmeside.
Det vil være fint, hvis I overfor Danmarks Sportsfiskerforbund kunne pege på vigtigheden af, at der over fisketegnsmidlerne kunne afsættes en pulje penge, der kunne dække udgifterne til udredning og analysering af årsagerne til denne type af observerede fiskedød i vandløb eller søer.
Venlig hilsen
Sten Bøgild Frandsen
Miljøtekniker
Kolding Kommune - Natur og vand Sten Bøgild Frandsen Nytov 11
6000 Kolding
+45 2552 0580
16-04-2020
04-05-2020 Tine Iburg
timi@aqua.dtu.dk
Laboratoriesvar Ejer/besætning: Kolding Kommune - Natur og vand Sten Bøgild Frandsen - Nytov 11, 6000 Kolding,
Prøvenr. Prøveinformation Flirer, 29cm - Dybvadbro sti, hele fisk, 1 Flirer, 29cm - Dybvadbro sti, hud, 1 Flirer, 29cm - Dybvadbro sti, milt, 1 Flirer, 29cm - Dybvadbro sti, nyre, 1 Flirer, 29cm - Dybvadbro sti, samleprøve af organmateriale, 1 Flirer, 22cm - Troldhedesti øst for Ferupsø, hele fisk, 2 Flirer, 22cm - Troldhedesti øst for Ferupsø, hud, 2 Flirer, 22cm - Troldhedesti øst for Ferupsø, milt, 2 Flirer, 22cm - Troldhedesti øst for Ferupsø, nyre, 2 Flirer, 22cm - Troldhedesti øst for Ferupsø, samleprøve af organmateriale, 2 Flirer, 14cm - Ferupsø syd, hele fisk, 3 Flirer, 14cm - Ferupsø syd, hud, 3 Flirer, 14cm - Ferupsø syd, milt, 3 Flirer, 14cm - Ferupsø syd, nyre, 3 Flirer, 14cm - Ferupsø syd, samleprøve af organmateriale, 3 Flirer, 23cm - Troldhede sti, hele fisk, 4 Flirer, 23cm - Troldhede sti, hud, 4 Flirer, 23cm - Troldhede sti, milt, 4 Flirer, 23cm - Troldhede sti, nyre, 4 Flirer, 23cm - Troldhede sti, samleprøve af organmateriale, 4 Anamnese: Der er observeret mange døde fisk i Harte-Dons søerne. Første melding om øget dødelighed kom i starten af på sken. Der ses døde fisk i hele sø- og kanalsystemet.
Resultaterne gælder alene for de undersøgte prøver. Undersøgelser mærket # i dette laboratoriesvar er ikke omfattet af akkrediteringen. Laboratoriesvaret må kun gengives i sin helhed med mindre skriftlig tilladelse til andet er indhentet hos hhv. Center for Diagnostik DTU, DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet.
Laboratorieundersøgelserne udføres i henhold til DTU institutternes generelle forretningsbetingelser,herunder bestemmelser om ansvarsbegr ænsning, som kan ses på hhv. www.diagnostik.dtu.dk, www.food.dtu.dk og www.aqua.dtu.dk DTU AQUA, Post- og varemodtagelsen Side 1 af 4 www.aqua.dtu.dk T +45 2552 0580Henrik Dams Allé, Bygning 205 2800 Kgs. Lyngby
Sagsbemærkninger: Bakteriologisk undersøgelse: Fra alle fire fisk kan isoleres blandingsflora fra indre organer, fra nogle af fiskene kun få kolonier, herunder Aeromonas sobria. Fra overfladen af fiskene (benævnt hud, der er taget prøver ud fra blodudtrædninger på overfladen) kan også isoleres blandingflora, herunder Shewanella. Fra raske fisk vil det normalt ikke forventes at der kan isoleres bakterier fra indre organer, men det kan nogen gange ses, hvis fiskene har været døde i lang tid, inden der tages ud fra dem. I disse tilfælde kan der være sket en indvoksning i de indre organer af bakterierne, der findes i tarmen. Aeromonas sobria kan optræde som sygdomsårsag hos fisk, men her ville det forventes, at man kunne isolere bakterien som den eneste og i stort antal fra indre organer.
OBS - virologisk undersøgelse for KHV på celler er en anerkendt og valideret metode, men undersø gelsen er ikke akkrediteret under DANAK.
# Bakteriologisk undersøgelse på blodagar
Hud 1-2
Uspecifik blandingsflora
Milt 1
Uspecifik blandingsflora
Nyre 1
Aeromonas sobria i blandingskultur
Milt 2
Aeromonas sobria i blandingskultur
Nyre 2
Steril
Hud 3-4
Uspecifik blandingsflora, få kolonier
Milt 3-4
Uspecifik blandingsflora, få kolonier
Nyre 3
Uspecifik blandingsflora
Nyre 4
Uspecifik blandingsflora, få kolonier
# Bakteriologisk undersøgelse på TYES agar
Hud 1
Shewanella baltica mange i blandingskultur
Milt 1-2
Uspecifik blandingsflora
Nyre 1
Uspecifik blandingsflora
Hud 2
Uspecifik blandingsflora
Nyre 2
Steril
Hud 3
Steril
Milt 3-4
Uspecifik blandingsflora, få kolonier
Nyre 3-4
Uspecifik blandingsflora, få kolonier
Hud 4
Uspecifik blandingsflora, få kolonier
Sagsnummer: 20-2933, besvaret: 04-05-2020 Side 2 af 4
# Histologisk undersøgelse
Samleprøve af organmateriale 1-4
Der blev indsendt 4 hele fisk mærket 1-4, som blev undersøgt postmortelt. Ved den post mortele undersøgelse fandtes generelt at tarmene var tomme og luftfyldte. Der var ingen tegn på æg eller sædproduktion. Enkelte små overfladiske blødninger blev noteret på gæ llelåg på fisk 3 og 4 og der fandtes blødninger omkring finner på fisk 2.
Til histologisk undersøgelse blev der udtaget hjerne, hjerte, milt, lever, nyre, hud med muskel, tarme med bugfedt og pankreas samt et øje fra hver fisk
Generelt fandtes let kadaverose i de fleste organer, mest udtalt i tarme. Fisk 1: I hjertet fandtes let infiltration af lymfocyter diffust i hjertesækken. I milten fandtes let øget proliferation af den hvide pulpa med øget antal store lyse celler (makrofager) omkring ellipsoiderne. I leveren fandtes mild infiltration af lymfocyter omkring de fleste kar og galdegange. I nyren fandtes stedvis vakuolisering af epithelcellerne i de proximale tubuli uden inflammatorisk reaktion. I bugfedtet omkring pankreas fandtes to små afgræ nsede granulomer med mineralisering (forkalkning) centralt. I hjernen fandtes mild infiltration af lymfocyter i meninges over de optiske lober.
Fisk 2: I hjertet fandtes let infiltration af lymfocyter diffust i hjertesækken og der fandtes et enkelt parasitstadium med en morfologi forenelig med metacercaria (trematod). I milten fandtes let øget proliferation af den hvide pulpa med øget antal store lyse celler ( makrofager) omkring ellipsoiderne. I leveren fandtes mild infiltration af lymfocyter omkring de fleste kar og galdegange. I nyren fandtes stedvis cellerester og proteinholdigt materiale i flere tubuli. I hjernen fandtes meget mild infiltration af lymfocyter i meninges over de optiske lober. I øjet fandtes parasitstadier i linsen med en morfologi forenelig med metacercaria (trematod), en enkelt ansamling af lymfocyter og makrofager fandtes i corpus vitreum. Der var også en øget mængde proteinholdigt materiale i corpus vitreum.
Fisk 3: I milten fandtes let øget proliferation af den hvide pulpa med øget antal store lyse celler (makrofager) omkring ellipsoiderne. Der fandtes et enkelt lille afgrænset granulom med amorft proteinholdigt materiale centralt. I leveren fandtes øget mængde mild infiltration af lymfocyter omkring de fleste kar og galdegange. Der fandtes et enkelt lille afgr ænset granulom med nekrotisk materilae centralt. I nyren fandtes flere små, afgrænsede granulomer med nekrotisk materiale centralt og stedvis mineralisering (forkalkning). Der fandtes stedvist cellerester i tubuli.
Fisk 4: I hjertet fandtes stedvist let infiltration af lymfocyter og ødem i hjertesækken. I leveren fandtes mild infiltration af lymfocyter omkring de fleste kar og galdegange. I bugfedtet omkring pankreas fandtes mild infiltration af lymfocyter. I hjernen fandtes et områ de i hjernestammen, hvor der var enkelte nekrotiske neuroner, satellitose og neuronphagi, hvor gliaceller ar omgivet et nekrostik neuron og infiltreret neuronets cytoplama.
Patoanatomiske diagnoser: Mild, diffus, lymfocytær epicarditis (fisk 1 og 2), multifokal i fisk 4, med parasitstadier i fisk 2. Mild, multifokal, uspecifik, perivaskulær og periductulær, lymfocytær hepatitis (alle fisk) Fokal, granulomatøs hepatitis (fisk 3) Mild proliferation af den hvide pulpa i milten (alle fisk) Fokal, granulomatøs splenitis (fisk 3) Mild nefrose (fisk 2) Multifokal granulomatøs nefritis (fisk 3) Multifokal, granulomatøs steatitis (fisk 1) Lymfocytær steatitis omkring pankreas (fisk 4) Parasitær katarakt (fisk 2) Mild lymfocytær endomeningitis lokaliseret til de optiske lober (fisk 1 og 2) Mild, fokal encephalitis lokaliseret til et område i hjernestammen (fisk 4)
Sagsnummer: 20-2933, besvaret: 04-05-2020 Side 3 af 4
Kommentar: Der er ikke fundet nogen histologiske forandringer som umiddelbart kan forklare den ø gede dødelighed. I de fire fisk fandtes forskellige milde og uspecifikke forandringer. Det er ikke usædvanligt at finde den slags forandringer hos vilde fisk. I flere af fiskene var der tegn på parasitinfektioner, hvilket også er almindeligt i vilde fisk. Der skal være en vis mæ ngde eller parasitterne skal interferere med organers funktion før det bliver et problem for fisken. Den uspecifikke hepatitis og den øgede mængde celler i den hvide pulpa i milten, som fandtes hos alle fisk er reaktioner, der blot indikerer at der foregår noget i kroppen f. eks. betændelsesreaktioner andre steder i kroppen, parasitinfektioner med mere. Den milde nefrose (fisk 2) og den fokale encephalitis kan være forårsaget af toksiner, med det er meget milde forandringer, som sandsynligvis har givet kraftige kliniske forandringer.
Virologisk undersøgelse
Samleprøve af organmateriale 1-4
Infektiøs hæmatopoietisk nekrose virus (IHNV) ikke påvist
Samleprøve af organmateriale 1-4
Infektiøs pankreas nekrose virus (IPNV) ikke påvist
Samleprøve af organmateriale 1-4
Koi herpes virus (KHV) ikke påvist
Samleprøve af organmateriale 1-4
Karpens forårsviræmi (SVCV) ikke påvist
Samleprøve af organmateriale 1-4
Viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) ikke påvist
Anvendt metode: IHNV: Å-4-AR-001 Anvendt metode: IPNV: Å-4-AR-001 Anvendt metode: SVCV: Å-4-AR-001 Anvendt metode: VHSV: Å-4-AR-001
KONKLUSION:
I de undersøgte fisk er der ikke fundet nogen sikker årsag til den øgede dødelighed med de anvendte analyser. Den virologiske undersøgelse er lavet med tre forskellige slags celler, som dækker et meget bredt spektre af fiskevirus. Den bakteriologiske undersøgelse er lavet med to forskellige vækstmedier som også dækker en meget stor del af bakterier hos fisk. Fiskene er i denne journal betegnet flirer, men unge brasen kan ligne flirer. Billederne fra fiskene er sendt til seniorrådgiver Søren Berg fra DTU Aqua, som er enig i bedømmelsen ud fra de tilsendte billeder, men oplyser at den bedste måde at skelne de to arter er at undersøge fiskenes svælgtænder. Svælgtænderne blev desværre ikke undersøgt eller udtaget ved den post mortelle undersøgelse og derfor kan der ikke laves en sikker identifikation af fiskearten.
Sagsnummer: 20-2933, besvaret: 04-05-2020