Torben Lindholst 55 2,00 2020 07 16

Det gav fisk på femte nat

Hver nat fra natten til d. 12. juli har jeg været ude med fluestangen, før det skulle lykkedes at få den første havørred. Vi var tre mand ved Ejstrup som ville bruge nogle nattetimer på havørredjagt.

Jeg startede nederst i sumpen for at fiske skoven igennem. Lige efter Ole Bagers hul ud for den lille bæk der løber til åen var der en pæn ørred som sprang. Tilbage for t smide fluen i hovedet op den mindst 10 gange. Så videre med til Murstenssvinget, lige ved træet på modsatte side var der igen en ørred der sprang. Dem fik også præsenteret fluen ti gange lige mellem øjnene. Så videre ned til Sandsvinget. Herfra gik jeg bagom til de sidste 100 meter før p-plads ved Ejstrup. Så vat der igen en ørred der sprang lige ved det udgåede træ der hvor del ligger en trærod. Den fik samme tur som de tre andre og igen uden reaktion. Så blev resten fisket af ned til p-pladsen.

Nu var klokken 0:30 og næste dag var der et program lige fra morgenen, så ind med stangen i bilen. Den kan være der uden at blive pakket ned.

Så for fjerde gang var der en havørred der lettede mellem p-plads og broen. så var det bare ud med stangen igen og gå ca.100 meter opstrøms. Det ville give den lidt ro, og så kunne jeg også prøve den der havde været ude af vandet der. Den ville ikke noget; men den nede ved p-pladse var åbenbart hugvillig og i andet kast til egen brink, sag der på krogen. Efter en fin fight skulle den nettes, og ved I hvad, så havde jeg ikke testet om forlængerstangen kunne trækkes ud. Så vi måtte lidt opstrøms lige ud for bænkene for at jeg kunne nå ned. 

En fin havørred på 55 cm og 2,00 kg blev landet. Den havde enkeltkrogen på rørfluen siddende så fast at krogløsneren skulle til. Jeg var rigtig godt tilfreds med min første havørred i år ved åen, og egentlig også med min flue.

Torben Lindholst.