Udlægning af 12 stenbunker mellem de to kvægbroer nedstrøms "Kolonihaven" Frueholt Bro
Her i august 2022 giver giver Landbruget og Sportsfiskerne håndslag på at biodiversiteten skal forbedres i Kolding Å
Landbruget og Koldings sportsfiskere har fælles interesse i at forbedre forholdene i kommunens vandløb og at vandløbene tilgodeses med plejetiltag og vedligehold, så både natur- og afvandingsinteresser tilgodeses.
- Aktuelt er vi (Kolding Herreds Landbrugsforening og Kolding Sportsfiskerforening) gået sammen for at undersøge mulighederne for at forbedre biodiversiteten i Kolding Å. Ved en nylig fælles besigtigelsestur langs åen konstaterede vi, at mængden af ”gode” vandplanter gennem de senere år er kraftig mindsket, og at skjulesteder for fisk og smådyr langs brinker ligeledes er eroderet bort. Vi har en række forslag i støbeskeen, og vi vil i september drøfte disse med Kolding Kommunes vandløbsfolk. Kendetegnende for alle forslagene er, at de ikke vil forringe lodsejernes dræn fra de omkringliggende marker, fortsætter Torben Lindholst
Poul Bøving Christensen, næstformand for Kolding Herreds Landbrugsforening udtaler:
- Vi oplever, at brinkerne langs åen mange steder er udsat for kraftig erosion, og at bunden på lange stræk består af en sandørken uden naturlig vegetation og bundforhold. Én af årsagerne kan muligvis være omlægning af Kolding Å systemet tilbage i 2008, hvor vandet fra Vester Nebel Å nu ikke længere løber via Dons-søerne og Harteværket, men ledes tilbage i det oprindelige å løb.
- Dette betyder, at dele af Kolding Å i dag skal lede betydeligt mere vand, og samtidig ser vi stadigt hyppigere hændelser med ekstremnedbør, hvor engene oversvømmes. Det belaster både åen og muligheden for at opretholde plejen og afgræsningen af engene, oplyser Poul Bøving Christensen, der udover at være næstformand for KHL også er lodsejer ved Kolding Å og har en større kødkvægsbesætning, som afgræsser engene.
Kolding Sportsfiskerforening er allerede godt i gang med et mindre test-gydestryg i Åkær Å på ca. 40 meters længde. Foreningen står selv for finansieringen af de ca. 50.000 kr. som projektet ventes at løbe op i. Erfaringerne herfra vil kunne bruges til anlæg af et eller flere større gydestryg i Kolding Å.
- Vi foreslår også at genetablere vækststeder for vigtige vandplanter som vandranunkel og gå nye veje for at skabe variation i bunden af åen for at sikre skjule- og opvækststeder for fisk og smådyr. Men en genetablering af gode biodiversitetsforhold i Kolding å er jo ikke gratis. Derfor appellerer vi til Koldings politikere om at følge konkret op på de gode hensigter på Naturtopmødet og i Biodiversitetsplanen, siger Torben Lindholst.
Poul Bøving Christensen supplerer:
- Vi anbefaler derfor politikerne at øge de budgetterede midler til vandløbsrestaurering og vedligehold og dermed også muligheden for at give en stor håndsrækning til de planer, som Kolding Herreds Landbrugsforening og Kolding Sportsfiskerforening sammen har for at forbedre biodiversiteten i og omkring Kolding Å.
I 2023 har vi planer om et større gydestryg nedstrøms Ejstrup. Vi får konsulentfirmaet Bangsgaard & Paludan til at vurderer om det vil kunne fungerer. På baggrund af andre erfaringer vender de tomlen nedad. da faldet i åen er for lille til at det vil kunne fungerer. Sandsynligheden for at gydestryget vil sande til er høj. Så vi meddeler de lodsejere som villigt har sagt lagt jord til projektet, at det ikke bliver til noget.
I stedet for får vi ideen til lave stenbunker, som har en højde på ca. 10 - 20 cm under normal sommervandføring. Tanker er at skabe strømningsdynamik og få levesteder øverst på stenbunkerne for vandranunkel, da lysforholdene er fine her 10 - 20 cm under vandoverfladen. På åens normale vanddybde på 1 meter er vandet for uklart til at der kan vokse vandplanter.
Så rigtig fint hvis vi både kan skabe skjulesteder for smådyr og også standpladser til større havørreder.
Vi får aftaler på plads med alle involverede lodsejer og søger Kolding Kommune om tilladelse, som også kommer. Der er dig et par forhold som skal være i orden.
1) Når maskinerne som skal køre stene ned og maskiner som skal lægge stene ud køre på engen må der max laves trykspor som er 10 cm. dybe. Køreplader løsningen koster en formue, så vi venter til at engen er så tør at det ikke bliver et problem.
2) Ingen lodsejere er interesserede i at vi får en større vandstandsstigning, som vil skabe problemer for dræn. Vi får derfor konsulentfirmet Bangsgaard & Paludan til at lave en beregning af den maximale vandstandsstigning vil vil kunne risikerer. De når frem til max 2 cm og det er ikke et problem for lodsejerne.
For at sikre at vi kender den aktuelle vandstandsstigning, slår vi landmålerstokke i åen søndag d. 18. maj. Vi forsyner stokkene med en strip i vandoverfladen, så kan vi enkelt måle hvor meget vandet står højere efter at stenbunkerne er lagt ud. Resultatet et at vi ikke ser en vandstandsstigning, og der er jo lidt underligt. Vi er jo i en tørkeperiode hvor vandstanden i åen nok vil falde over tid. Ved at gå til vandportalen og se på vandstanden ved Ejstrup, får vi at der fra d. 18. maj til d. 21. maj hvor stenbunkerne er på plads er sket et fald i vandstanden på 1 cm. Så den faktiske vandstandsstigning er på 1 cm. ved stenbunkerne.
Et resultat som både landbruget ved Poul Christensen og vi er yderst tilfredse med. Det giver blod på tanden til at lave yderligere strækninger med stenbunker i det omfang at vi får gode standpladser og vandranunkler tilbage.
Så nogle foto og videoer af at arbejdet med at få der knap 50 ton sten ned i åen.
Fra Poul Christensens gårdsplads læsses stenene på tipvognen. De største sten måler 80 - 100 cm og de mindre er 20 - 40 cm i diameter.
I hvert læs er der til en stenbunke med 2-3 store og ca. 25 mindre
Der er tre typer stenbunker, så vi kan se hvad der fungerer bedst.
Et par videoer med gravko m. stenklo