En sølvskinnende grundlovshistorie

En Lille Sølvskinnende Grundlovshistorie

Når nattergalene begynder deres skønne sang drages jeg til Kolding å.  Således var jeg ved Ejstrup 25 maj en tidlig morgen kl. 5, hvor jeg beundrede de smukke dugfyldte edderkoppespind. Jeg fiskede med spinner nedstrøms og havde kontakt med et par bækørreder, mens ”Majspringeren” udeblev. Faktisk er det aldrig lykkedes mig at få havørred i maj.

Grundlovsdag en mærkedag, hvor erfaringen viser de første havørreder ankommer. Jeg læste et par beretninger på Kolding Sportsfiskerforenings hjemmeside som bekræftede dette i år.

I går aftes efter spisning i Kolding Kajakklub tog jeg en beslutning om at undlade aftenfiskeri og satse på tidlig morgen. Grejet blev pakket og forventningen var stor. En voksen mand må gerne mærke drengeårenes begejstring. Så jeg vågnede kl. 03.45 før vækkeuret, klædte mig på og kørte til Hvilested for at prøve Vester Nebel å. Min og især andres erfaring viser de tidlige ofte går højt op i vandsystemet.

Vejret i morges var gråt. Jeg fiskede nedstrøms fra vejbroen på stykket mod Truds Bæk. Min Zonker rørflue på synkeline var lidt tung af kaste med, men så lokkende ud. Kl. ca. 04:30 tømtes skyerne på én gang. Skybruddet var så voldsomt, at jeg ikke kunne kaste og på trods af regntæt påklædning blev jakken gennemblødt helt ind til skjorte og T-shirt. En overgang var jeg ved at vende om mod bilen på grund af risiko for tordenvejr. Med det drev over, så jeg fortsatte.

Lyttede til en smældende buk og nød symfonien fra orkestret af sangfugle samt den ret vilde vegetation som gør det hele lidt urskovsagtigt. Lige noget for en biolog. Jeg nåedes ned til skoven på det sidste stræk før Ejstrup jernbanebro uden at mærke noget. Det blev lysere, så jeg satte min Color Spectrum rørflue på – en slags udvidet Green Highlander men trefarvet Gul-Grøn-Blå. Fisket som L-rig med lille ultraskarp trekrog har den været effektiv i Kolding å.

I et sving, hvor jeg engang har tabt en stor havørred om natten da den satte sig fast, bemærkede jeg vandstanden ikke var særlig høj. Alligevel var jeg fortrøstningsfuld og det var godt for i bagkanten af svinget bøjede fluestangen og jeg hørte havørreden plaske. Denne gang havde jeg fuld kontrol over fisken og selvom udtrætningen var nervepirrende, for fisken var drønstærk, så kunne jeg se at krogen sad fast. Alligevel var det en stor lettelse da den smukke sølvblanke fisk gled i nettet.

Jeg betragtede den smukke fisk og havde egentlig ikke lyst til at fiske mere. Derimod brugte jeg tiden på at få nogle gode minder ved at tage fotos nu, hvor regnen var stoppet og lyset kom igen.

Efter hjemkomst målte jeg havørreden til 73 cm og den blev vejet til 4,575 kg. Mit gæt var en hanfisk på grund af kropsformen og en lille kæbekrog. Gættet var rigtigt. Den havde ikke noget i maven, men tolvfingertarmene var fyldt med fordøjet føde, men ret usædvanligt ingen bændelorme. En af de nærmeste dage må jeg hellere se på den livshistorie ud fra skællet.

Hilsen ”Biologen” Henrik Rosendahl Kristiansen