En Kolding Å kæmpe måtte overgive sig til Simon Neumärker's "Flomflue" Fisken blev genudsat så generne kan gives videre

Det er en fisketur, der for mig starter som de fleste andre. Det er søndag formiddag og jeg har ingen planer eller arbejde at tænke på. Hvilket ellers er dét, der ellers bestemmer hvornår jeg kan komme ud. Åen er endnu engang høj og brun efter de tidligere dages endeløse nedbør. Det giver anledning til en helt anden tilgang til mit fiskeri, som normalt foregår i nattens mørke og helt oppe i åens overflade. Nu skal fluen det absolut modsatte for, at jeg har en chance i det grumsede vand. Jeg monterer et ultrakort synkende skydehoved, et kort forfang samt en stor orange flue på min fluestang.

De sidste fiskere fra morgenholdet er næsten alle taget hjem. Selvom ingen af dem jeg taler med, kan berette om noget, har jeg stadig fornemmelsen af, at jeg nok skal opleve et eller andet. Jeg bevæger mig et godt stykke opstrøms, og starter mit fiskeri med tanke på, at jeg noget længere nedstrøms skal fiske mere fokuseret. Jeg når til et stykke af åen, hvor jeg normalt ikke fanger særligt mange fisk ved normal vandstand. Dog tænker jeg, at hastigheden på vandet er tilpas i forhold til åens vandstand, og der måske derfor kan være indfundet sig en fisk netop her. Jeg lægger fluen minutiøst over til modsatte brink. Jeg lader fluen og linen synke ned, inden den svinger ud fra brinken, tværs over åen og hjemtages langs egen side.

Jeg sender et kast helt over til modsatte brink, hvor fluen svinger ud lige hvor sivene for en stund ophører. Fluen stopper efter et splitsekund, der efterfølges af dybe tunge rusk, som forplanter sig helt ned i stangens kork. Fisken viser sig kort i overfladen, inden den søger mod bunden, uden at jeg kan gøre hverken til eller fra. Jeg er klar over, at det er en fornuftig fisk jeg har kroget, men da den viser sig igen, får jeg for alvor hjertebanken. Den er noget større end jeg først antog. Jeg ser, at krogen heldigvis har sat sig perfekt i saksen, og jeg kan derfor lægge det nødvendige pres på fisken for at få overhånden i kampen. Det lykkes mig at nette fisken, afkroge den og få den målt, da der til min undsætning kommer en anden lystfisker forbi. Han hjælper mig med at skyde et par billeder, hvorefter fisken får sin frihed igen. Jeg er fuldstændig fyldt med eufori, og jeg kan egentlig ikke fatte, hvad der lige er sket for øjnene af mig. Det føles som 15 minutter ud af en anden verden.

Fisken målte 84 cm med en kampvægt, der kun tør drømmes om. Den får forhåbentlig lov til at dele sine helt ekstraordinære gener videre til vinter, så der måske en dag er en anden heldig lystfisker, der kan opleve en fisk i samme kaliber i fremtiden.

Simon Neumärker